Fuldkropsmassage

Balancerende og afspændende massage af hele kroppen

Fuldkropsmassage hos Sanseriet er en dyb, men behagelig massageform, hvor hele kroppen masseres igennem. Massagen er helhedsorienteret og naturligvis altid tilrettelagt ud fra dine specifikke behov og ønsker. Du kan vælge en fuldkropsmassage hos Sanseriet uanset om du kommer med specifikke fysiske problematikker eller om du blot ønsker en forebyggende behandling, som giver ro på hele systemet.

Du vil altid få en god og sammenhængende helhedsoplevelse uanset om du vælger den korte eller den lange behandling. Jeg arbejder altid med dyb respekt og ydmyghed overfor dine personlige grænser og mit mål er at være din støtte til at få gang i kroppens egne selvhelbredende kræfter.

Der arbejdes med forskellige massagegreb, lange blide strøg, stræk, bindevævsmassage, energihealing, triggerpunktmassage mv.

Infrarød varmelampe  og/eller varme sten indgår også ofte i behandlingerne.

Nogle får spirituelle oplevelser ved behandlingerne, men for langt de fleste handler det og afspænding og velvære.

Fuldkropmassage, klassisk Nordlys olie-massage, 60 minutter
Du får en behagelig balancerende helkrops oliemassage af de største muskelgrupper. Massagen giver god afspænding og velvære.

Fuldkropsmassage, klassisk Nordlys olie-massage, 90 minutter
Behagelig balancerende helkrops oliemassage, som giver dyb afspænding og fornyet vitalitet. Alle store muskelgrupper vil blive grundig behandlet, herudover lettere massage af hoved, fødder og evt. mave alt efter dine behov. Der benyttes forskellige massagegreb, evt. triggerpunktmassage, lange blide strøg mm.

Fuldkropsmassage, essentiel Nordlys olie-massage, 120 minutter
Meget behagelig balancerende massage af hele kroppen. Denne behandling er for dig, der vil give din krop og sjæl en ultimativ massageoplevelse. Du vil opleve dyb afspænding og balance. Massagen inkluderer bl.a. chakrabalancering, healing, akupressur, fod- og hovedbundsmassage, grundig gennemgang af rygsøjlen samt massage af maven.