massage, akupunktur, hotstone, cupping, REIKIHEALING, EVENTS, onlinekurser
Historie
den spænde start
Det hele startede med en bog og et kursus meditation & mindfullnes










Der blev sået et frø
Det hele begyndte i 2013, hvor jeg – midt i en udfordrende periode – tilmeldte mig et kursus i meditation og mindfullnes. Det blev starten på en indre forvandling og en spirende nysgerrighed på krop, sind og ånd.
Kort tid efter deltog jeg i Reiki-healingskurser, og i 2014 gennemførte jeg både Reiki 1 og 2. Samme år begyndte jeg på Nordlys massageuddannelsen, hvor jeg fandt en tilgang, der kombinerede det fysiske med det energetiske og følelsesmæssige – og hvor jeg for alvor mærkede, at jeg var på rette vej.
Min interesse for sundhed, spiritualitet og bevidst livsstil har altid været med mig – både det alternative og det mere jordnære. Bøger som Wauw-effekten, Kernesund Familie og intelligente celler var nogle af de første, der vækkede en dybere nysgerrighed, og siden da er det blevet til et væld af bøger, kurser, podcasts og viden indenfor ernæring, livsstil og selvheling.
De første mange år drev jeg Sanseriet fra vores hjem i Hjorthede, hvor et særligt rum i huset dannede rammen for behandlingerne. I en kort periode havde jeg et lejet kliniklokale i Bjerringbro, men i 2023 flyttede klinikken “hjem” igen – denne gang til første sal i vores ombyggede garage, som i dag danner ramme om mit virke. Et lyst og roligt rum med en fantastisk udsigt, der føles lige så hjemligt som professionelt – og som giver plads til såvel behandling som kaffemøder, fordybelse, nærvær og udvikling.
I mange år kombinerede jeg arbejdet i klinikken med min stilling hos den økologiske fødevaregrossist Solhjulet, men i 2020 valgte jeg at gå fuld tid med Sanseriet. Det var et stort, men rigtigt skridt, og siden da har klinikken udviklet sig i takt med mig selv.
I dag tilbyder jeg behandlinger med afsæt i Nordlys massage, klassisk kinesisk akupunktur, selvudvikling og ernæring. Jeg arbejder med mennesker, der længes efter balance, ro og forandring – indefra og ud. Jeg har også stor glæde i at støtte andre behandlere i gang med deres klinikdrømme, og bruger min erfaring indenfor regnskab, web og marketing til at hjælpe dem med både det praktiske og det personlige.
Sanseriet er ikke kun en klinik – det er et levende rum for udvikling. Herfra spirer nye idéer og projekter, og jeg glæder mig til at folde dem ud i form af bl.a. onlinekurser og andre tilbud, der kan bringe inspiration og nærvær endnu længere ud.
Behandling
Massage, akupunktur eller kombibehandlinger
For et specifikt problem eller generel vedligehold af kroppen. Jeg arbejder med alt fra skuldermyoser, smerter og allergi til angst, fertilitets akupunktur, massage til gravide, fødselsmodning, sportsmassage eller cancer patienter.
Kort sagt: behandling til alle!
Kurser & events
Onlinekurser med øvelser og selvbehandling ligger klar på bookingsiden allerede nu.
Men der er meget mere på tegnebrættet.
Nogle gange deltager jeg som medarrangør af events, men kontakt mig endelig, hvis du ønsker en venindeaften, parmassage eller polterabend mm. så tilpasser vi en dag eller aften i fællesskab.
Sparring & start-up
Er du gang med at blive behandler eller soloselvstændig på anden vis er du meget velkommen til at kontakte mig. Du kan købe ind på timer med mig, hvor du kan skyde løs om hvad som helst lige fra det praktiske om at åbne en klinik, faglig sparring, bookingsystem, hjemmeside, markedsføring mv. Eller du kan sætte mig til at styre din hjemmeside, SEO optimere eller hjælpe med regnskabet. Min erfaring er meget bred, så spørg endelig.